torsdag den 26. september 2013

Min historie - Part 2

Jeg skriver dette indlæg, da jeg fik en opfordring på, at fortælle om hvordan det er lykkedes mig at tabe de kilo jeg har tabt. Jeg har dog skrevet om den første periode og om hvorfor jeg gik i gang, så dette indlæg vil primært handle om det sidste stykke tid.

Sidste forår da jeg valgte at gå fra min nuværende ekskæreste, begyndte jeg at drikke og mente selv at nu skulle jeg leve singlelivet. Det gjorde at jeg tog ca. 16 kg på. Min krop kan på ingen måde tåle alkohol og det mad der fulgte med, på trods af at jeg ikke levede særlig usundt med maden.

Jeg valgte at tage kontakt til en bekendt som har kørt diverse slankehold og selv har stillet op i fitness konkurrencer. Det fungerede desværre ikke for mig og jeg røg hurtigt af den diæt han havde designet til mig.

Jeg prøvede at leve sundere og træne igen, hvilket også gik fint - men viljen til at få rykket det hele var der ikke rigtig. Jeg var utilfreds med min krop, men stadig trak det usunde mad engang imellem i mig mere.

I november/december måned mødte jeg så min nuværende kæreste. Det betyder selvfølgelig, at der blev hygget lidt ekstra og vægten gik stadig ikke nedaf.

I april var jeg ude at rejse med min mor, hvor jeg virkelig indså at jeg var blevet større. Det var ikke noget jeg kunne tillade blev ved. Jeg har nok ligget på omkring de 86 kg der.

(Det er meget grænseoverskridende for mig at skrive min nuværende vægt, men jeg er overbevist om at det vil være en motivationsfaktor for andre)

Jeg startede med at lave mere proteinrige retter herhjemme og eksperimentere med diverse "sundheds-opskrifter". Jeg havde en fantastiske studiekammerat som gav nogle gode fif og fik nogle mentale spark i røven af hende. Jeg tabte mig ca. 10 kg over 2,5 måned.
Da jeg nåede til sommerferien gik det så i stå igen, der kom nogle ting indenbords som der ikke skulle. Heldigvis tog jeg kun 1 kg på.
I august kom jeg så i kontakt med min coach, Dorthe (Body of Change). Jeg valgte at gå igang med et forløb hos hende, da jeg simpelthen havde stirret mig blind på min egen sti. Jeg vidste at jeg skulle leve proteinrigt, da det helt sikkert var vejen frem, men alligevel fungerede det bare ikke.

Jeg startede min diæt op d. 17 august. Jeg har på 5 uger tabt 3,7 kg og de første 2 uger røg der 34 cm. Jeg ser nu frem til at skulle måles igen d. 4 oktober.
De fleste vil måske tænke at 3,7 kg ikke er så meget på 5 uger, men i samråd med min coach har jeg valgt at fokusere på målene i stedet. Da jeg netop styrketræner 5 gange ugentligt, så tager jeg en masse muskelmasse på og erstatter fedtet med muskler. Det er på den måde huden følger bedst med og jeg, i mine øjne, får de flotteste resultater.
Jeg har skulle arbejde meget med min psyke om, at muskler vejer mere end fedt og derfor siger min vægt det den nu engang siger, men for mig der er det vigtigere, at føle sig godt tilpas i ens tøj, foran spejlet mm., og ikke kun når man står på vægten.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar