Jeg har altid været en stor pige, gennem mine teenageår har jeg altid ligget på 85-100 kg. Jeg har spist usundt og som det egentlig passede mig. Den eneste der prøvede at sætte en stopper for hvad jeg puttede i munden, var min mor. Hvilket egentlig bare resulterede i, at jeg prøvede at spise bag hendes ryg for at snyde hende. Det var så bare mig selv jeg snød i sidste ende - det indså jeg selvfølgelig ikke dengang.
Det der så kan undre mig, er noget som jeg især selv kan relatere til, er at når man er på sin højeste vægt, eller en meget høj vægt - som kan være risikabel for ens helbred, er at ingen egentlig kommenterer når man spiser en pose chips eller en pizza. Jeg har set det så mange gange, at folk bare holder deres tanker og meninger for sig selv.
Da jeg selv skulle tabe mig, støttede dem omkring mig selvfølgelig i at jeg gerne ville igang, det var en god idé - men jeg fik aldrig nogensinde nogen kommentarer om at jeg var blevet alt for stor, det var som om, at det var et tabu at snakke om.
Jeg har hørt fra rigtig mange, at efter de har tabt sig har folk pludselig en masse meninger om deres livsstil.
"Fanatisk" - "Lev livet" - "Du må ikke blive for tynd" - "Nu kan du jo ikke være med til at hygge" - Man skal høre for at man er kedelig mm.
Jeg er undrende overfor hvorfor man kan gå ind og kommentere på det, når man ikke kan kommentere på når man er for stor.
Ligesom at hvis man går for meget op i fitness og den slags livsstil så skal man også høre for det. "Mishandler sin krop" - har medierne endda sågar skrevet om en sådan livsstil.
Dette indlæg er egentlig ikke ment negativt på nogen måde, og ikke for at pege fingre ad nogen som helst af de mennesker omkring mig - for jeg har nogle fantastiske mennesker omkring mig, som støtter mig. De er guld værd.
Samtidig har jeg dog også opdaget- og hørt fra andre, at folk hopper fra, da de åbenbart ikke finder livsstilen brugbar for dem.
Som sagt synes jeg det er pudsigt, at fedme er blevet et tabu og når man så er igang med at tabe sig har folk en masse meninger som de slet ikke er bange for at ytre.
Jeg har overvejet, om det er fordi når man er overvægtig eller fed, at folk så er flove på ens vegne? At de synes det er synd for en - og derfor holder deres meninger for dem selv?
At de tænker det er ens eget valg, ens egen livsstil - Men burde det så ikke også være det samme den anden vej?
Nå er jeg over på den store side selv, med rundt de 80 kilo - men det er faktisk kun min mor og ene søster der "tørr" kommentere på det i det hele tatt. Så det er nok noe om det du sier. Folk er med en gang med om man taber sig lidt; "ej hvor ser du godt ud" - eller "sejt gået" - men man hører sq ikke særlig mye om det ellers.
SvarSletSå ja - et eller annet er det ihvertfall i det. For det er sq ikke ofte man hører en eller annen kommentar direkte til ansigtet angående overvægt (selv om det blir snakket MEGET om det bagom ryggen)
..hmm jeg har tænkt over dit indlæg siden igår og jeg tror jeg er kommet frem til..
SvarSlet..at jeg tror det kommer an på hvordan man definerer overvægt. Overvægt, i min optik, er 10-15 kg for meget - I ved personen med lidt for stor mave, brede lår, dobbelthage - en som ikke er vildt stor, men hvor det ikke ville skade at smide de 10 kg . Og det synes jeg ikke der er tabu omkring, fordi man sagtens kan være frisk, aktiv og kernesund, selvom man måske ligger lidt til den gode side på vægten.
Der hvor jeg synes tabuet ligger, er når vi kommer over i ekstrem overvægt/fedme.
Hvor overvægt ofte skyldes lidt for god mad, lidt for meget alkohol og måske lidt for glad for sofatiden, så skyldes ekstrem overvægt/fedme ofte noget helt andet - nemlig hovedet! Depression, ensomhed, voldsomme oplevelser. Ar på livet, der får en person til at søge tryghed, trøst, belønning eller andet hos maden.
Og hvad skal man sige til en person, som sidder og spiser chips eller flødekage, nå man vejer 50kg for meget? Hvad siger du til en person med virkelig grimme tænder, der drikker cola? INGENTING!!!!
Kender du personen rigtig godt og er det en du kan lide, er det jo fuldstændig lige meget hvordan han/hun ser ud.
Og kender du ikke personen, så er det i hvert fald ikke din opgave at sige noget.
I begge tilfælde, vil dét man siger sikkert såre og det vil man jo sådan set heller ikke.
Ekstrem overvægt/fedme giver anledning til mange følelser hos folk. Rullende øjne, grimme kommentarer, bagtaleri.
Og jeg skal da ærligt indrømme at jeg ikke er en skid bedre selv.. Jeg er selv overvægtig, men har også før, været godt på vej mod de 100 kg - jeg valgte at gøre noget ved det, før det gik sådan og jeg kan godt tænke "hvorfor i alverden gør han/hun ikke noget ved det" Og jeg kan også blive forarget over at se en meget overvægtig person på McD, for hvad tænker han/hun på?! "Er der ikke en lille klokke der ringer?"
Men lur mig om ikke det at tabe sig, giver anledning til ligeså mange rullende øjne og grimme kommentarer fordi man ligepludselig trykker på folks dårlige samvittighed?!
Nu kender jeg ikke til at være overvægtig, da jeg altid har haft en normal vægt, tilgengæld kender jeg alt til den anden problemstilling du nævner: at alle har en mening om det at have en sund livsstil. "Du har da ikke brug for at tabe dig", "Du skal da slet ikke snakke - se mig...", "fitness freak", "det lyder godt nok kedeligt det mad - slet ingen sovs?" osv. Jeg skal nærmest undskylde for at passe på mig selv og tænke over hvad jeg putter i hovedet, og kan tit høre mig selv stå og undskylde: "jamen jeg spiser altså også pizza og slik engang imellem!" Så giver dig helt ret i at det er underligt at overvægt (hvor man måske burde hjælpe og blande sig) er et tabu, men det at leve sundt (som jo i princippet er en god ting) vil alle blande sig i og gerne med en negativ tone (hvis man er slank "nok" i deres øjne).
SvarSletJeg er begyndt at vende det om og se på hvorfor folk gør som de gør... De mennesker som er efter mig med min livsstil er ofte dem, der ikke selv kan komme i gang, men egentlig gerne ville. Så deres dårlige samvittighed overfor dem selv vender de mod mig - ikke i ond vilje, men som et forsvar. Det er lettere at lange ud end det er at indrømme at man måske burde arbejde med sig selv.
Mht. overvægt, så er de fleste, som med mange andre ting, nok bange for at gør andre mennesker kede af det, f.eks. ved at sige: burde du ikke tabe dig lidt? Og oveni det (og her er vi nok igen ude i noget med et forsvar) er der mange overvægtige som har den der: jeg er glad for mig selv til trods for de ekstra kilo-attitude, så det lægger heller ikke lige op til 'en snak'. Derfor tror jeg det vælter ud af folk med gode råd, når den overvægtige først har rakt en hånd ud og siger: jeg vil gerne...!
Og så er vi bare danskere, som af en eller anden grund ikke er ret gode til at sige hvad vi egentlig mener... med mindre det er bag ryggen på folk ;)