Jeg tænker, at jeg bare siger det ligeud.
Min diæt før, var en såkaldt ketose diæt. Høj på protein og lav på kulhydrat. At spise så meget kød og kun kød hele tiden fungerede slet ikke for mig. Det lykkedes i 7 uger, men så gik jeg ned på det.
Jeg var flov over ikke, at kunne klare det, følte mig svag, så istedet for at snakke ordenligt med min coach omkring det, så valgte jeg at skrive at jeg ville prøve selv for en tid. Heldigvis for mig, så gav min coach ikke op. Hun sagde, at hun ikke var klar til at opgive mig og hvad jeg sagde til, at vi prøvede en anden diæt af. Så det er hvad vi gør nu!
I dag, er min første dag på min nye diæt, og det spiller allerede meget bedre psykisk for mig. Jeg glæder mig til at komme igang, bevidst om at jeg vil tage på i starten grundet kulhydraterne.
Den sidste 1,5 uge har jeg ikke holdt diæten fra min coach, jeg har spist nogenlunde fornuftigt, men vægten siger alligevel plus 3,2 kg på 1,5 uge. Om det mest er væske eller, at jeg slet ikke har været så fornuftig som jeg selv synes, hvorvidt det er en blanding er ikke til at sige lige nu.
Mit udsving gør at jeg næsten har taget alle de kg på jeg havde tabt, udover 800 kr. (Yay! :/), men det er helt og alene min egen skyld. Dog kan jeg stadig passe mine nye bukser som min søde mor købte til mig inden jeg begyndte at spise andre ting, end hvad der lige stod på diæten. Så det er i det mindste et plus at de sidder på præcis samme måde (Hurraaa)
Bum bum, de fleste ville jo så nok punke sig selv i hovedet over "Hvorfor spiste du også det" "Nu har du taget det hele på igen" "Hvor er du bare dum" ... Ja, det er måske egentlig også hvad jeg egentlig har lyst til, men hvad nytter det? Det spoler ikke ligefrem tiden tilbage så jeg kan gøre det anderledes, men jeg kan gøre det anderledes fra nu af!
På det tidspunkt jeg spiste den mad og traf de valg jeg gjorde, så ønskede jeg det skulle ske, at det skulle være sådan. Livet er simpelthen for kort til at gå og fortryde og skælde sig selv ud for, når jeg alligevel ikke har en jordisk chance for at ændre det.
Tilgengæld er jeg 110% motiveret til min nye diæt! Jeg glæder mig til at komme igang, dog i et langsommere tempo, men bare det at der sker lidt fremdrift - det er bestemt bedre end hvad jeg har haft gang i, den sidste 1,5 uge.
Husk! Lyt til dig selv og din krop, jeg har erfaret at det nytter ingenting at køre sig selv ned fuldstændig psykisk blot for at få hurtige resultater, det er simpelthen ikke det værd. I hvertfald ikke for mig.
TAK til min coach, til min familie, venner og kæreste. Jeg er klar igen til at kæmpe !!!
Det handler ikke om hvor mange gange du falder, men hvor mange gange du rejser dig op!
Kærligst
Cecilie
Tak, for et godt og ærligt indlæg! Er det okay jeg linker til det på min egen blog? For det er nemlig noget jeg selv har tænkt mig at skrive lidt mere om :) Og så er det sgu rart at se, at en der også kæmper med vægten ligesom en selv kan falde i og ikke køre det 100%. Ikke fordi jeg synes det er fedt, at det ikke er gået 100% for dig, men mere at du skriver om det. Jeg følger rigtig mange på instagram, som er sådan nogle trænings- og sundheds"freaks" - og de inspirerer mig helt vildt, men nogle dage, ikke? Så gør de det modsatte, hvis man selv har en dårlig dag og tænker "Alle andre falder jo ikke i, så det er jo bare dig der er noget galt med".. Men det er det jo ikke. Man er jo bare et menneske. Så tak for et ærligt indlæg :)
SvarSletHej Louise.
SvarSletTak for dit svar.
Det er helt iorden at du linker det til din egen blog, jo længere ud budskabet kommer - jo flere kan man forhåbentlig hjælpe og inspirere.
Jeg kender godt selv følelsen fra instagram, sådan har jeg det også selv ;) - som du selv siger er man kun et menneske, og det er vigtigt for mig at folk ikke tror at jeg kan gøre det hele 100% efter bogen, man skal lære at det er okay at falde i, så man netop kan rejse sig op igen og kæmpe videre!
Selv tak :)