torsdag den 17. oktober 2013

Cirkeltræning

Jeg har længe overvejet, at skrive om forskellige træningsformer, so here goes.

Når man træder indenfor i fitnessverdenen er der alverdens træningsformer, hvor man til tider måske kan blive lidt forvirret. Ord som cardio, split, cirkeltræning kan være som volapyk for mange.

I første omgang vil jeg skrive lidt om cirkeltræning. Jeg træner selv i Fitness World, og cirkeltræning bliver efterhånden mere og mere populært.

Under en normal træning kører de fleste sæt, af måske 3x15, eller 12,10,8,6 og stiger i kg ved hvert sæt. Det er meget forskelligt hvordan man vælger at køre sine sæt. Herefter går man videre til næste maskine og kører samme rutine.

Ved cirkeltræning kører du alle maskinerne i cirklen igennem uden pause, og holder først pause når du har været alle øvelserne igennem. Man kører ofte cirklen igennem flere gange.
Fidusen ved cirkeltræning er, at du samtidig med den gode muskeltræning også kører intensiv træning, nemlig får pulsen højt op og dermed forbrænder ekstra mange kalorier.
Desuden er cirkeltræning godt for afvekslingen, at man ikke kører død i sin træning.

Det gode ved cirkeltræning er, at du får brugt hele kroppen på kort tid, det er rigtig god for fedtforbrændingen og gør, at man også forbrænder efter endt træning.

Cirkeltræning er derudover funktionel træning, dvs den slags træning som også kan bruges i hverdagen. Funktionel træning går ud på at man træner muskelgrupper som man fx bruger til at bære indkøbsposerne hjem fra butikken, eller rejser sig op fra stolen osv. Muskler som vi bruger hele tiden, dermed også ordet "funktionel".

Desuden henvender cirkeltræningen sig både til nybegynderen og den lidt mere øvet. Hvis man er nybegynder indenfor denne træningsform har studier vist at man får hurtige resultater, over et par uger. Ens muskelmasse øges hurtigt.

Du skal ikke være bange for at kaste dig ud i nye træningsformer. Husk at ens træning skal varieres ca hver tredje måned.

God træning ;-)
Kærligst Cecilie


Ingen kommentarer:

Send en kommentar