mandag den 25. november 2013

Squat - Det' da fantastisk

Hej guys.

Alle har jo nok hørt om øvelsen kaldet Squat. Den er kendt for at give blandt andet piger den form på numsen som de fleste drømmer om, og er samtidig fantastisk for lårene også.
Hermed ikke sagt at squat ikke også er for fyre, for det er en fantastisk styrkeøvelse for underkroppen!

Jeg har gennem en længere periode haft store problemer med mine knæ og har derfor ikke kunne benytte mig af denne fantastiske øvelse, men her for ca. 2 ugers tid siden fik jeg grønt lys fra min fysioterapeut til at begynde på øvelsen. Hold nu op hvor kan det mærkes alle steder i min underkrop!

Til min store glæde, begyndte jeg igår at benytte mig af squat med stang (20 kg). Det har så resulteret i, at jeg lige siden min træning igår aftes har haft "problemer" med at rejse og sætte mig ;-). Det er skønt at kunne mærke sin træning.

Jeg vil anbefale alle der er interesseret i styrketræning mm, at benytte sig af denne øvelse.
Det er meget vigtigt at øvelsen udføres korrekt, så man ikke får skader.

Jeg ved at der i et godt stykke tid også har kørt den såkaldte "Squat-Challenge" rundt på nettet. En af mine bekendte, har haft givet sig i kast med den challenge og har faktisk opnået utrolig flotte resultater.

Her kommer en beskrivelse af hvordan man laver øvelse med stang:
Den er god i forhold til hvis ens balance ikke er super god.

Udførelse: (Fra motion-online.dk)
  • Man sørger for at stangen er placeret i et stativ i en højde, så man let kan løfte den fri af stativet.
  • Stangen placeres bag nakken så langt ned at den primært hviler på den kødede del af trapezius og deltoideus (øverste del af skuldrene)
  • Hænderne holder på stangen noget bredere end skulderbredde.
  • Fødderne placeres i skulderbredde med tæerne pegene let udad, således at knæene følger en lige bane ud over tæerne.
  • Man bøger i knæ og hofteled indtil lårene er vandrette.
  • Det er vigtigt at lænden holdes fikseret i et naturligt svaj gennem hele bevægelsen.



Kærligst
Cecilie

2 kommentarer:

  1. Jeg tror ikke billedet viser hvordan man laver squats korrekt, da ens knæ ikke må komme længere ud end sine tær, da man ellers kan få skader i sine knæ ;-)

    http://fitnessbynathalia.blogspot.dk/

    SvarSlet
  2. Hej Nathalia.

    Det har jeg også troet rigtig længe. Men knæene må faktisk godt komme en smule udover, så længe at teknikken ellers er på plads :)

    Dette har både en kandidat uddannet indenfor fysisk aktivitet undervist mig i, samt at mine fysioterapeuter under min genoptræning har vejledt mig på den måde :)

    Men mange tak for dit svar, da man nemlig hører rigtig mange steder at knæene ikke må komme udover, jeg vil give dig ret i at billedet ikke viser det 100% korrekt, og jeg anbefaler bestemt at man får en der har helt styr på teknikken i squat til at hjælpe en igang hvis man ikke selv ved hvordan den skal udføres, da man netop nemt får skader.

    SvarSlet